Det Grønne Guld

De aktive seniorer i initiativet 'Det Grønne Guld' har i år inviteret skoleklasserne i årgang 4.-5. klasse på ture i den meget flotte natur ved Gundsømagle Sø. I år har vi, efter adskillige år uden støtte, fået bevilget et flot beløb fra Egedal Kommunes Borgerbudget, således at vi kan transportere eleverne til den ret afsides beliggende sø med bus. Gundsømagle Sø er et unikt naturområde med et endog meget rigt fugleliv og varieret natur. Vi oplevede nogle gode ture sammen med børnene.

Det Grønne Guld er aktive seniorer over 65 år som siden Veluxfonden i 2016 støttede projekterne, har lavet ture for Egedal Kommunes 4-5 klasser til Fugleværns Fondens reservat ved Gundsømagle Sø.

Vi har i år inviteret skoleklasserne i årgang 4.-5.klasse på ture i den meget flotte natur ved Gundsømagle Sø. I år har vi, efter adskillige år uden støtte, fået bevilget et flot beløb fra Egedal Kommunes Borgerbudget således, at vi kan transportere eleverne til den ret afsides beliggende sø med bus.

Gundsømagle Sø er et unikt naturområde med et endog meget rigt fugleliv. Lokaliteten er begunstiget af meget varierede naturtyper med skov og krat vekslende til engområde og en meget stor rørskov, som er blandt de største i Europa.

De to ture i år forløb meget forskelligt. Den første tur, en mandag endte i meget regn, hvilket i høj grad påvirkede børnenes engagement i oplevelsen. Til gengæld havde vi så tre dage senere på vores sidste tur iår det bedste vejr, vi kunne ønske os. Alle er glade igen!

Gangbroen ved Gundsømagle sø