Årsberetning 2021

Vi aflægger hvert år ved vores Årsmøde beretning over årets gang. Det er vanligvis en gennemgang af vores aktiviteter enten udadrettet eller med høringssvar i diverse sager hvor DN er høringsberettiget. Det kommer sidst i denne beretning.

I år vil vi gerne i stedet fortælle om de mange diskussioner vi har haft om naturopfattelse og hvad vi forstår ved urørt skov og biodiversitetskrisen ikke at forglemme. Klimaproblemerne taler vi også om, dette er uløseligt forbundet med natur og biodiversitet - ingen naturkamp uden klimakamp!

Biodiversitet er, som sikkert mange af jer er bekendt med, et rigtig varmt emne, som har været omtalt især i forbindelse med planerne om op til 15 Naturnationalparker (NNP), hvoraf flere skal udlægges som såkaldt urørt skov.

Også Egedal Kommune har opmærksomheden rettet mod biodiversitet i form af konceptet ”Vild med Egedal” som netop i september afholdt Biodiversitetsdag ved Ølstykke Bibliotek. Adskillige organisationer var repræsenteret med egne opstillinger. DN Egedal deltog med en meget velbesøgt lille bod og vi kom i snak med rigtig mange mennesker i dagens løb.

Emnet biodiversitet må imidlertid ses i en meget bredere sammenhæng end blot den diversitet vi alle kan skabe i vores haver og den forbedring der måtte ske ved ikke at slå grøftekanter så ofte, men målrettet med sigte på planterne naturlige cyklus. Hvis vi ønsker mere biodiversitet i Danmark kræver det først og fremmest PLADS, PLADS og PLADS.

NNP og biodiversitet hører sammen! Ideen med NNP er, at man ønsker at skabe forhold som fremmer en angivelig naturlig biodiversitet. De op til 15 planlagte områder er forskellige af natur og sammensætning og derfor vil planerne også være forskellige for hver lokalitet. Bemærk, at vi taler om planer, og at det i virkeligheden har karakter af eksperimenter, for ingen ved i virkeligheden hvad der kommer ud af eksperimentet.

Kompleksiteten i naturen er nok større end at vi mennesker på forhånd kan forudse hvorledes den enkelte plan vil udmønte sig i forbedrede forhold; og hvordan vurderer man forbedring? Nogle tidligere forsøg i udlandet er løbet løbsk med meget negative forhold som resultat.

Planerne for en NNP i Gribskov har skabt stor intern uenighed i DN i hele Nordsjælland og også i DN Egedal. Planerne for Gribskov indebærer opførelse af et hegn hele vejen rundt om den planlagte NNP, udsættelse af vilde dyr f.eks. elge eller bison, anlæggelse af køreveje for handicappede, sheltere og bålpladser og planer for bortskaffelse af DØDT VED, her opererer man med begrebet for meget dødt ved. I DN Egedal er vi helt uforstående overfor begrebet ”for meget dødt ved”. Vi forstår, at fagfolk netop anser dødt ved i skoven som en primus motor i fremme af diversitet og det er derfor paradoksalt at tale om for meget. Vi synes det lyder som om ingen kan stole på Naturen!

Når talen kommer til indhegning, er vi i bestyrelsen til gengæld ikke enige; to modsatrettede holdninger er fremme nemlig, at hegning er fint, for det er en god ide at introducere de såkaldt store græssere, som er fremmende for diversiteten og dem kan vi ikke have løbende rundt udenfor. Modsatrettet mener andre at hegning og udsættelse af fremmedartede dyr ikke har meget at gøre med at skoven skal være urørt. Der er i forvejen hjemmehørende store dyr som færdes i skoven på dens præmisser og de er ikke bag hegn. Modstanderne af hegn mener også at hegnet utilsigtet vil kunne hæmme de allerede hjemmehørende dyrs naturlige færden, hertil mener tilhængere af hegning, at hegn kan tilpasses.

Vi har drøftet hvorledes DN skal forholde sig til klimakrisen. Der er ingen tvivl om, at meget af det vi prøver at bevare og beskytte i vores natur og i vores fredninger, ikke kan forventes at bestå som vi kender det om måske allerede 50-75 år når temperaturerne forventeligt er steget 2,7- 4 grader over det af FN fastsatte åremål. 1,5 graders målet kan IKKE opretholdes med det nuværende fortsatte stigende globale CO₂ udslip.

Vi tror ikke, at mange af de tiltag, herunder NNP, vi prøver os frem med i disse år, får nogen mening. Meget af den natur vi kender, de dyrearter vi kender og de planter osv. vi kender, vil ikke have muligheder for at findes eller bestå i en fremtid med så heftige temperaturstigninger, som FN´s Klimapanel forudser.

I de foregående har vi skrevet om hvilke planer ”VI” har. Når ordet vi fremhæves, er det for at bemærke, at det er vi mennesker, der har planer for den natur, som vi mennesker har omskabt og støbt efter vores behov. Og sikken suppedas vi står i! Det blev indledningsvist nævnt, at vi også taler om natursyn. Det hænger sammen med, at der i alle de planer som skabes i vores kommuner og nationalt tales om at det sker for at fremme mulighederne for ”oplevelser” og ”aktiviteter” selv her på de sidste små klatter af naturlignende steder i Danmark. Der er absolut ingen, der har tiltro til, at naturen kan klare noget overhovedet. Et tidligere medlem af DN´s hovedbestyrelse skrev, at vi da ikke kan overlade ”vores” bedste natur til sig selv! Så diskussionerne og holdningerne brydes om dette drejepunkt i vores forhold til natur og således også i vores bestyrelse her i DN Egedal.

Egedal Kommune har netop vedtaget hvorledes problemerne med Stenløse Å skal løses og er landet på den alternative løsning hvor der nedgraves et rør under åen, som altså i første omgang så at sige fjernes og derefter genetableres. Dette projekt er selvsagt helt uacceptabelt for DN ligesom det skrinlagte projekt med en omlægning af åen med et løb gennem Fuglesø fredningen, hvor en ny ådal ville skulle skabes, var fuldstændig uacceptabelt fra DN´s synspunkt. DN´s holdning er, at åen skal bevares, og at der findes løsninger lokale løsninger på vandafledningsproblemerne i byen med bl.a. skabelse af forsinkelsesbassiner og lignende foranstaltninger. En stærk borgergruppe i Stenløse har arbejdet hårdt for bevarelse af åen. DN Egedal har været deltager lidt på sidelinien og har bl.a. finansieret en lille film, som skildrer naturen langs åen.

I forbindelse med Hesselø Havvindmøllepark skal der laves en 220kV eltransmissionsforbindelse fra Gilbjerg Hoved til Hove Transformerstation. Kablet skal graves ned på hele strækningen. Den planlagte linieføring går igennem to fredninger i Egedal Kommune: Fuglesø Fredningen og Værebro Ådal Fredningen. DN Egedal står her på mål for at en fredning skal gælde i forbindelse med projekter af denne type, når der findes alternative føringer, der IKKE vil berører fredede områder. Vi er skuffet over at Egedal Kommune i denne sag IKKE har støttet op omkring fredningerne i kommunen og kun håber at projektet ikke vil genere kommunens egne planer.  

Aktiviteter med DN-Egedal 2021

Grønt Guld havde 3 arrangementer med 5.-6. klassetrin. Det ene blev forberedt med en introduktion forestået af Jes og Søren i klasselokalet på Veksø Skole. Som altid gik turene til Gundsømagle Sø, hvor børnene fik nogle rigtig fine naturoplevelser.

Den 18. maj. Aftentur til Gundsømagle Sø med Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden. Det var en fin velbesøgt tur med dejligt samvær og gode historier fortalt af den altid veloplagte Allan.

Den 20. maj var der arrangeret aftentur til Skenkelsø Sø. Kun vores guide Arne Volf fra DOF og Søren dukkede op til dette arrangement.

Den 29. maj var der arrangeret en tur til Allindelille Fredskov med Jimmy Lassen som guide. De første blomstrende flueblomst og et væld af andre sjældne planter blev set. En rigtig udbytterig tur med en masse spændende informationer om den usædvanlige skov.

Den 30. maj. Mange naturelskere var mødt op til et arrangement der foregik i Værebro Ådal. Lige netop dette sted, for at se området hvor Frederikssund-motorvejens forlængelse kommer til at forløbe. Senere iagttagelser viser det er præcis her den lokale stork har sit spisekammer.

Den 13. juni. Den med spænding imødesete heldagstur til Hallands Väderö, blev aflyst på grund af kraftig storm. Turen bliver forsøgt gentaget i sommeren 2022.

16. juni. Balsmosens Venner, borgere fra kvarteret, naturmedarbejdere fra Egedal Kommune og DN- Egedal var samlet for, at få et indblik i kommunens bestræbelser på at skabe øget biodiversitet. Mødet, som var en rundtur i Balsmosen, frembragte mange tilkendegivelser, som kommunen forhåbentlig kan drage nytte af og bruge i fremtiden.

Den 3. oktober. Den årlige svampetur var, som sædvanligt, et tilløbsstykke hvor ca. 40 deltagere fik fortalt om og set en del af de mange svampe Ganløse Ore huser. Det har været en svampesæson over middel i 2021.

Udover de nævnte aktiviteter har vi deltaget i samrådsmøder på Skovskolen i Gribskov, besigtigelser i landzone og borgermøder. Desuden er der udarbejdet høringssvar til flere sager.

Hvilke projekter kan vi forvente for fremtiden?

Et mangeårigt ønske for DN Egedal har været, at de udbredte lavbundsjorder i Værebro Ådal kunne udtages af drift som del af den store plan om udtagning af 100.000 Ha lavbundsjorder i Danmark. Der har i et par år været et arbejdende udvalg i henhold til Vandløbsloven §17 stk.4 som har beskæftiget sig med netop vandforholdene i Værebro Å. Udvalget har nu afsluttet sit arbejde ved afholdelse af en afslutningskonference i Rådhushallen den 1. november med deltagelse af DN Egedal. Landbrugerne langs åen har været stærkt utilfredse med de tilbagevendende oversvømmelser, som bl.a. skyldes at der er yderst ringe fald i åens forløb fra Snydebro ved Frederikssundsvej til udløbet i Roskilde Fjord. Ændres grødeskæringsmetoder har nu bedret forholdende hvad angår disse problemer. Angiveligt er der en bedring af biodiversiteten i de tilstødende jorder. DN Egedal mener, at der bør foretages en minutiøs kortlægning af lavbundsjorderne mhp kulstofindhold, således at de mest kulstofholdige jorder langs Værebro Å udtages. DN Egedal vil derfor i den kommende periode arbejde for at der indkaldes en konference mhp skabelse af et grundlag for at gå videre i dette arbejde.