Tidligere arrangementer
Her finder du billeder fra vores tidligere arrangementer.Svampetur 21/09-2025
Søndag afholdt vi vores svampetur til Ganløse Ore.
Der var et flot fremmøde med over 15 entusiastiske deltagere – både medlemmer og måske kommende medlemmer af DN.
Vi begyndte med en introduktion fra vores meget svampekyndige guide, Søren Vinding. Derefter begav vi os ud i skoven for at se, hvad den kunne byde på.
Selvom det har regnet for lidt, og de mest almindelige efterårssvampe derfor var sparsomme, blev der alligevel fundet mange spændende arter.
Alle svampene blev lagt frem til en grundig gennemgang. Søren forklarede kendetegnene ved de forskellige svampefamilier – Hvilke der er gode spisesvampe og hvilke der er giftige og man skal holde sig fra.
Alt i alt en lærerig og hyggelig dag i skovens stille rum, hvor naturens underfundige mangfoldighed atter viste sig.